Interview med Anders Visby
Anders Visby er den ene halvdel af Brinch & Visby Wunderkammer, og aktuel med udstillingen Aldringens plager, der åbner den 20. juni i Brinch & Visby Wunderkammer.
Anders Visby er interviewet af Jes Brinch. Portrætfoto: Martin Søby
Corporate
Jes Brinch: Fortæl hvad du arbejder med.
Anders Visby: Jeg er UX designer og laver digitale løsninger ved at lære om brugernes behov. Først laver jeg profiler, som viser, hvem de er, og hvad deres behov er. Så tester vi idéer og laver enkle modeller, som brugerne prøver. Deres feedback hjælper os med at skabe systemer, der er lette og smarte at bruge.
Jes Brinch: Hvordan er en ideel arbejdsdag for dig?
Anders Visby: Det vil være en dag hvor jeg opnår at komme i flow og være uden forstyrrende elementer, der koster mental energi. Det drejer sig ikke om at være 100% kreativ og effektiv hele tiden. Rutineopgaver eller sociale ting kan sagtens give plads til at underbevidstheden får lov til at gøre sit arbejde. Men groft set vil ”en arbejdsdag” være sådan, at jeg har et problem, samler indsigt, lader det marinere og kommer med en løsning. Så finder vi ud af om det holder i virkeligheden, hvis ikke, så har vi et problem og så starter det igen.
Jes Brinch: Hvordan ser work/life balance ud for dig?
Anders Visby: Vendt om – life/work – så dyrker jeg noget sport, som er meget fokuseret. At ride islandsk hest giver ikke plads til ikke at tænke andre tanker end det, der skal til. Jeg bestræber mig på at gøre det samme med min billedkunst. Det er stramt og efter nogle snævre rammer, på den måde er der ikke så meget at tænke over. Det er faktisk befriende. Men på ”work” siden, så handler det om at navigere i kaos og få dannet de rammer som skal gøre det let for brugerne af de systemer jeg arbejder på. Det er også vigtigt at få defineret hvad man skal og særligt hvad man ikke skal gøre. Sørge for at hovedet er klart.
Jes Brinch: Bruger du din interesse for kunst i dit arbejde?
Anders Visby: Ja, til at åbne øjne og øre og blive bedre til at forstå andre mennesker, deres baggrunde og motiver – No pun intended. Jeg forsøger også så tit det er muligt at udfordre det vedtagne – som er noget af det mest interessante ved moderne kunst. Vi bliver stadigt præsenteret for brugerflader der har rødder i den fysiske verden. De er måske lidt nemmere at forstå, men upraktiske digitalt. Kalendere er et godt eksempel.
Men jeg finder også inspiration til at udvikle:
Metoder til at overkomme at vi ikke kan tale om alt og derfor må bruge andre midler
Så vi kan kan definere værdier og behov, der ikke har godt af at være usagte. Der kan også bruges kunstneriske metoder til at ryste op i måder at forestille sig løsninger på. Jeg er ikke enig med Wittgenstein (tysk sprog philosof red.) i at man må tie om det man ikke kan tale om, der er måde at komme hen over det.
Creative
Jes Brinch: Fortæl om dit kreative virke og hvad du laver.
Anders Visby: Jeg laver grafik lige i øjeblikket, med en hurtig og beskidt teknik hvor jeg tegner/ridser i en polystyrenplade og trykker. Motiverne er hentet fra det som kommer til at os alle, som er aldring og det der rammer en fordi man er i live. Alle de materialer jeg bruger, har deres indflydelse på resultatet og det rå udtryk. Det tager ofte form af antropomorfe figurer. Vinglas kommer til live sammen med en dæmonisk slidgigt. Jeg bruger humor og det uhøjtidelige til at nærme mig noget vi helst vil undertrykke.
Jes Brinch: Hvordan påvirker dit kreative virke dit arbejde? Er det noget du kan bruge i din almindelige arbejdsdag? Som inspiration, eller til problemløsning?
Anders Visby: Det er det på det plan, at jeg forsøger at bryde de grænser og forventninger der er til en løsning og se hvad der sker. Ikke at være bange for at tage chancer og ikke frygte feedback.
Jes Brinch: Hvad betyder kreativ udfoldelse for dig på et personligt plan?
Anders Visby: Det er en byrde for mig, i den forstand at jeg jo kunne ligge på sofaen med en bag-in-box rødvin og se ridebanespringning på tv, men det er umuligt for mig. Det er en klassisk ting. Ingen er forpligtet over deres evner, men har man evner er man forpligtet til at bruge dem. Jeg arbejder ikke med et diffust mål eller med mine følelser men med noget jeg brænder for på et større plan.
Collector
Jes Brinch: Du samler på kunst – fortæl om hvorfor du har interessen for at samle på kunst og hvad du får ud af det på et personligt plan.
Anders Visby: Det er måske en af de ting der er svær at forklare og svær at gøre. Det er bare uhyre interessant at kunne se på det samme værk igen og igen og blive ved at få noget ud af det. Og så er det grundlæggende mere interessant at tale om med andre mennesker end ens seneste statussymboler som ferie og ny bil det bliver man hurtigt færdigt med for det kan man ikke dele på samme måde. Men det er svært at tage beslutninger. Så man lærer noget om sig selv.
Jes Brinch: Giver din interesse for kunst også noget til dit arbejde?
Anders Visby: Det er noget andet at være kunstsamler end at være hundeejer eller løbe maraton. Vi bond’er ikke så nemt ude ved kaffemaskinen og går måske anonymt omkring. Men i IT-verdenen bliver UX designere hurtigt opfattet som de der kreative og det er faktisk meget sjovt. Man ejer den visuelle side af visionen og det giver nogle muligheder ind i mellem. Fx har jeg forvandlet bruger profiler til portrætkunst og fik en ophængning og lavede fernisering. Folk fra andre afdelinger kom forbi og tog fotos og jeg viste rundt og de fik instruktionsmateriale til selv at gøre det.
Jes Brinch: Hvis du skal give råd videre til andre der har lyst til at samle på kunst, hvad er det?
Anders Visby:
1. Fokuser på nutidige kunstnere – du kan faktisk møde dem og få noget ud af det
2. Kend din moderne kunsthistorie – så bliver du skarpere på at forstå hvad du står over for og når du bliver i tvivl om genren, så er du måske på sporet af noget nyt og hidtidigt usagt
3. Start i det små, så lærer du dig selv at kende som samler
4. Stol på dig selv eller din partner og sig JA – det skal man jo huske at gøre hver dag alligevel
Aldringens plager
Jes Brinch: Fortæl om dit projekt Aldringens plager. Hvad handler det om, og hvorfor har du valgt det tema?
Anders Visby: Jeg tro det tema valgte mig. Jeg var i Berlin og så en udstillingen om mellemkrigs realisme på Bröhan-Museum og der var der en grafik workshop, som demonstrerede den her polystyrenteknik og ud af intet skrev jeg ordet TINITUS og tegnede en profil af en mand i smerte og lavede et tryk. Det satte noget i gang. Det var lige til at gå til. Uprætentiøst og åbenlyst umuligt at gøre smukt. Jeg har bruget en lang karriere på at lave grafik der er perfekt, så det er kunstnerisk uinteressant for mig. Så metoden er perfekt til at skildre det menneskelige nedbrud og forfald, som jeg personligt mærker. Vi har også, hvad jeg ikke vil sky fra at kalde:
En del af vores religion, at det at være perfekt vil blive belønnet af den øverste magt i form af succes, penge og sex
Det har jeg svært ved at tro på, og det er en hård men interessant modstander. Men til forskel for realisternes chokeffekter, så vil jeg vise dig mine indre dæmoner, som du før eller siden kommer til at dele med mig, hvis jeg ikke når at dø inden.
Jes Brinch: Fortæl om hvordan du laver trykkene til Aldringens plager.
Anders Visby: Det er meget klassisk. Jeg laver blyantskitser og overfører dem til en ret tynd polystyrenplade. Enten gentegner jeg motivet i fri hånd eller så lægger jeg papiret med skitsen over pladen og presser det ned i. Så mikser jeg farven. Den skal have den rette konsistens. Er den for våd løber den ud og er den for tyk fordeles den ikke nok. Ruller farven på pladen med en alm rulle til linoleumstryk, placerer pladen på papiret og giver den et let rul med en ren rulle.
Jes Brinch: Aldringens plager er et fandenivoldsk og humoristisk projekt. Hvad betyder humor for dit i dit kreative virke?
Anders Visby: Jeg oplever at dem der ser trykkene ler. Det er den bedste applaus man kan få. Det er også vores bedste middel mod det der holder os deprimerede eller i smerte. Så er det min måde at håndtere rædslerne ved en gråstær-operation eller at tale med mine dæmoner og fortælle sande løgnehistorier
Jes Brinch: Hvordan påvirker projektet med Aldringens plager de øvrige ting, som dit arbejde og din passion for kunst?
Anders Visby: Jeg er begyndt at se på andres værker på en anden måde. Måske kan jeg bedre forstå hvad der sker, særligt hvis der er et koncept og hvad det er det kan formidle. Eller hvordan et kunstnerisk projekt er forankret i kunstneren og hvad det kræver. Indimellem er det et voldsomt bjerg – oplever jeg – kunstneren skal bestige. På den måde ligner det noget jeg kender til. Det ikke cykliske, aldrig færdige og hvis det er færdigt, så er det dødt.
